Stress

Stress er en belastningsreaktion. Det kan være stress i mild grad, der ikke ændrer, hvad du laver i din dagligdag og der kan være stress i mere eller mindre alvorlig grad, hvor du måske sygemeldes fra uddannelse eller arbejde. Den udløsende faktor for en stresssygemelding er ofte en arbejdsrelateret overbelastning eller særlige belastende omstændigheder i privatlivet. Stress er ofte en kombination af overbelastninger på flere områder i livet.
Stress skal tages alvorligt, og det er vigtigt at få gjort noget ved det så tidlig som muligt. Der er risiko for, at en alvorlig ubehandlet stress kan udvikle sig til depression.

Symptomer på stress kan være koncentrationsbesvær, glemsomhed, psykisk sårbarhed og træthed. Nogen har svært ved at kende sig selv og ved at acceptere, at de ikke kan overkomme det, de tidligere har kunnet. Situationen kan blive yderligere belastet ved bekymring for, om man kan beholde sit arbejde, ens økonomiske situation m.v.

Behandling: Jeg har 25 års erfaring med stressbehandling. Der er meget viden om stress og forskellige metoder og værktøjer til at afhjælpe stress.
I samtalen finder vi frem til, hvad der er mest virksomt for dig.

Du er velkommen til at kontakte mig til en uforpligtende snak om dit behov for samtale.

Du kan ringe eller skrive på mail for Kontakt.

pic1